Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Den styrkede pædagogiske læreplan

Vi arbejder med barnet i fokus

I vuggestuen Luna er vi særligt optaget af det enkelte barns tilknytning til personalet og de øvrige børn. Her har vi fokus på barnets relations dannelse samt at planlægge trygge rammer for børnene. I starten af barnets vuggestuetid arbejder vi med små fællesskaber. Her er tilknytningen til den primære pædagog det første nye fællesskab, barnet skal indgå i. Når barnet er klar, udvider vi de fællesskaber, som barnet kan være en del af i vuggestuen, ud fra barnets nærmeste udvikling zone.

Vi følger børnenes basale behov så som sovetider, spisetider samt omsorg. Vi understøtter børnenes udvikling og tager små skridt sammen med barnet.

Gennem hele dagen etableres forskellige læringsrum med få børn og voksne. Der er stort potentiale for læring i alle vores hverdags aktiviteter, så som puslesituation, påklædning, afklædning, spisestunder, legestunder, samvær m.m. Her skaber vi forskellige læringsmiljøer, hvor børnene har mulighed for at udvikle sig, trives, lære og dannes.

Der vil være voksenplanlagte aktivitet samt spontane aktiviteter understøttet af personalet. Vi følger børnenes initiativer og giver dem anvisninger gennem hele dagen.

Vi er undersøgende og opmærksom på, at vuggestuens fysiske rammer udfordrer børnene både kognitiv samt motorisk.

Rutineopgaverne bringer den største værdi

Vores pædagogiske arbejde er præget af hverdagspædagogik eller den upåagtede faglighed og er kendetegnet ved at være det arbejde, der sjældent dokumenteres, men som er en vigtig del af børnenes liv og læring i vuggestuen. Vi ser og bruger rutinerne så som aflevering og hentning, spisning, bleskift, putning, håndvask og garderoben, bevidst som læringsmiljøer.

Vores pædagogiske grundlag

Vuggestuen Luna arbejder ud fra den styrkede pædagogiske læreplan og denne pædagogiske grundlag.

De centrale elementer som danner grundlag for vores pædagogik er:

  • Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv.
  • Dannelse og børneperspektiv. Ligegyldig hvilken alder, skal børnene høres og tages alvorligt som led i en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
  • Leg har værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af dagtilbuddet.
  • Læring skal forstås bredt, hvor læring både sker gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter, ved at udforske og ved at blive udfordret.
  • Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som vores pædagoger sætter rammerne for.
  • Pædagogisk læringsmiljø skal skabe tryghed og være stimulerende, da dette er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
  • Forældresamarbejdet har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
  • Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lige og aktiviteter.
     

Krav til pædagogisk læreplan

Der er krav i dagtilbudsloven om, at alle institutioner skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan udgør rammen for alle børns læring.

Den pædagogiske læreplan indeholder:

  • det fælles pædagogiske grundlag
  • beskrivelse af seks læreplanstemaer
  • pædagogisk mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring

Den pædagogiske læreplanen skal evalueres mindst hvert 2. år. Både den pædagogisk læreplan og evalueringen skal være offentlig tilgængelig. Hvis du er forælder i institutionen, kan du finde vores pædagogiske læreplan i fuld længde på Aula. Har du ikke adgang til institutionens Aula, kan du henvende dig til den pædagogiske leder og få den tilsendt.