Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner skaber tryghed og giver anledning til at man kan glæde sig

I Vuggestuen Luna har vi flere traditioner

December måned er fuld af julehygge på tværs af vores tre stuer. Her samles de største børn til fælles juleaktiviteter. Julefesten i Vuggestuen Luna er for alle familier og afholdes i december. Her danser vi om juletræ og synger julesange.  

Fastelavn fejrer vi med at slå katten af tønden, hvorefter vi spiser fastelavnsboller og synger fastelavnssange. Børnene er velkomne til at komme i udklædning.

Vuggestuens fødselsdag fejres i august måned. Her inviterer vi forældre til kaffe og the om eftermiddagen. 

I uge 41 holder vi motionsløb på legepladsen for de ældste børn i vuggestuen. 

Fødselsdage fejres med sang og masser af hygge. Vi serverer ingen kage eller slik til børnene og forældre er derfor velkommen til at dele økologisk; frugt, rosiner, ostehaps eller frugtstænger ud til børnene.

Forældrekaffe afholder vi løbende gennem året, hvor der en gang om året er valg til bestyrelsen.