I Vuggestuen Luna arbejder vi hver dag på at skabe et trygt og godt sted
Vi indretter vores hverdag efter børnenes behov for omsorg, trivsel og udvikling.
Når barnet starter i vuggestue, betyder det for de fleste børn, at de skal til at gøre deres første erfaringer med at være væk fra forældrene i længere tid ad gangen.
I Vuggestuen Luna ved vi, at det er afgørende, at det lille barn føler sig trygt og velkommen når det begynder. Derfor tilstræber vi at møde jeres barn åbent og anerkendende.
Vi vil i samarbejde med jer sikre, at overgangen til vuggestue bliver så god som muligt.
Vi arbejder med Opsporingsmodellen
En central metode i Opsporingsmodellen er de systematiske trivselsevalueringer af alle børn i alderen 0-6 år. Trivselsevalueringerne skal hjælpe med at opdage børns eventuelle manglende trivsel på et tidligt tidspunkt. Der gennemføres trivselsevaluering 2 gange årligt. Samarbejde med forældre er afgørende i forhold til et barns trivsel. Det er forældrene, der kender barnet bedst.
Samarbejde med forældre om trivselsevaluering
Forældre orienteres om, at der gennemføres trivselsevaluering og inddrages hvis evalueringen giver anledning til ekstra opmærksomhed eller bekymring i forhold til barnets trivsel. I Aalborg Kommune bruger vi Rambølls Forældreportal. Forældreportalen er en digital portal, som samler de oplysninger, der er behov for i dialogen om dit barns trivsel. Vi bruger Forældreportalen i forbindelse med trivselsevalueringer og sprogvurderinger.
Du kan læse mere om Opsporingsmodellen på Aalborg Kommunes hjemmeside.